Bits'n'Bytes Bøger CD-afspilleren Feedback Forside

KatteHjørnet

- Jumpy

Jumpys fulde navn var Camischa's Jumping Jack Flash. Han var en chokoladefarvet burmeser fra den 17/10-2001 efter Camischa's Danish Design og Bjelke's Shaman. Jumpy måtte desværre aflives 10/4 - 2006 pga. FIP.

Jeg fik lillemissen (som er det han konsekvent blev kaldt) sidst i januar 2002 hvor han altså var omkring 3 måneder og han vejede omkring 1700 g. "Lille"missen blev et mere misvisende navn idet han har lagde sig fast på en vægt omkring ca. 4 kg. Alt i alt var han en flot stor kat (for en burmeser selvfølgelig) og hans kropsbygning var karakteristisk for burmeserne; muskuløs, rovdyragtig og ca. dobbelt så tung som han umiddelbart så ud til at være.

Temperamentsmæssigt havde han sat sig for at sprænge rammerne for burmeserstandarden. Han var meget aktiv, klatrede rundt overalt (selvfølgelig er det sjovest at klatre hvor man ikke må) og var noget så kælen og selskabssyg, når han ikke havde travlt med at bølle. Han vækkede mig gerne kl 5 om morgenen 'bare' for lige at få sig en kæletur :-)

Jumpy var den første kat jeg havde fra killing af og han har i den grad sat burmeserformede poteaftryk i mit hjerte. I de 4 år og tre måneder jeg havde ham formåede han at omdefinere hvad det vil sige at have kat for mig, og det er helt sikkert at mit liv igen skal beriges af en eller flere burmesere.

Se billeder af Jumpy i galleriet her



 
  Salû   Jumpy   Horus   Kattegalleri  
Galleri Kattesiden Links Madopskrifter Quoter's Corner
Kontakt mig | Optimeret til MSIE 5 i 1024 x 768 | © Horusac 1998-2008